Det hellige Rusland? – Krig, moral og dekadence

Den rus­si­ske præ­si­dent Putin erklæ­re­de i sin tale til natio­nen den 21. sep­tem­ber 2022, at nu er Rusland i krig med Vesten og med NATO. En umis­for­stå­e­lig og klar krigserklæring.

Dan­mark lig­ger som bekendt i Skan­di­navi­en, alt­så i Vesten. Dan­mark er med­lem af både EU og NATO. Vi dan­ske er alt­så blandt dem, Rusland har erklæ­ret krig. Vi må der­for være for­be­red­te på det værste.

Vi beder til Gud, at Han vil brin­ge den rus­si­ske krigs­lyst til ende. På det mere jord­næ­re plan sto­ler vi på den beskyt­tel­se, vort med­lem­skab af NATO vil kun­ne yde, hvis og når vi kom­mer under angreb fra Rusland.

Egent­li­ge, fysi­ske krigs­hand­lin­ger har, ind­til vide­re, ale­ne fun­det sted i form af Ruslands mili­tæ­re inva­sion og bruta­le over­fald på nabo­lan­det Ukrai­ne. Inva­sio­nen ind­led­tes i febru­ar måned i år med udtryk­ke­lig vel­sig­nel­se og støt­te fra patri­ark Kirill, lede­ren af Den Rus­si­ske Kir­ke, Moskvas Patri­ar­kat. Over­fal­det må føl­ge­lig også ses under en kir­ke­lig vin­kel. Det er vig­tigt af fle­re grun­de, ikke mindst denne:

Inva­sio­nen i Ukrai­ne med orto­doks kir­ke­lig opbak­ning risi­ke­rer desvær­re, sam­men med præ­si­dent Putins sene­ste krig­ser­klæ­ring mod hele Vesten, at give anled­ning til alvor­li­ge fejl­slut­nin­ger angå­en­de Den Orto­dok­se Kir­ke som hel­hed blandt såkaldt ”almin­de­li­ge” dan­ske­re og andre vest­eu­ro­pæ­e­re. Til stor ska­de for Kir­kens anse­el­se, både i Dan­mark og andre lande.

Jeg skri­ver der­for det­te i min egen­skab af præst og for­stan­der for Guds­mo­ders Beskyt­tel­ses Menig­hed. Vi er en dansk­spro­get, orto­doks menig­hed i Dan­mark. Jeg skri­ver det til opkla­ring og for at få lej­lig­hed til at understrege:

Vi er fuldt og helt orto­dok­se krist­ne. Vi er fuldt og helt dan­ske. Vi har ingen til­knyt­ning til Rusland eller til Moskvas Patri­ar­kat, hver­ken direk­te eller indi­rek­te; og vi ønsker hel­ler ikke at få det.

Vi aner­ken­der ikke Putins impe­ri­a­li­sti­ske krav om fol­ke­lig, kir­ke­lig og poli­tisk kon­trol med en ”rus­sisk inter­es­ses­fæ­re”, bestå­en­de af tid­li­ge­re sov­je­tre­pu­blik­ker, fx Ukrai­ne og Geor­gi­en, samt tid­li­ge­re lyd­lan­de i Øst­eu­ro­pa, fx Polen og Tjekkiet.

Vi aner­ken­der hel­ler ikke den lat­ter­li­ge påstand, at Rusland skul­le være ”moralsk over­leg­ne” i for­hold til Vestens ”deka­den­ce”. Og vi aner­ken­der ikke, at Vestens kul­tu­rel­le mang­fol­dig­hed skul­le true den orto­dokst fun­de­re­de rus­si­ske ”ren­hed”.

Vi er tak­nem­me­li­ge for de vig­ti­ge bidrag, man­ge rus­si­ske orto­dok­se krist­ne har ydet i Vest­eu­ro­pa gen­nem mere end 100 år efter den kom­mu­ni­sti­ske mag­tover­ta­gel­se i Rusland i 1917 og op igen­nem den 20. århund­re­de, når det gæl­der (gen-)etableringen af det orto­dok­se, krist­ne liv i vore vest­li­ge lan­de, blandt dem Danmark.

Sam­ti­digt er det på sin plads at under­stre­ge, at hver­ken Rusland eller Moskvas Patri­ar­kat på nogen måde har patent på orto­doks kri­sten­dom. De gen­tag­ne højstem­te dekla­ra­tio­ner, som lyder fra vis­se rus­si­ske, kir­ke­li­ge mil­jø­er, om ”det hel­li­ge Rusland” og fan­fa­rer­ne om Moskva som ”Det tred­je Rom” og der­med hele den orto­dok­se ver­dens moral­ske kom­pas udgør et helt igen­nem falsk bil­le­de; og det er komisk (eller sna­re­re tragi­ko­misk), når man fra rus­sisk side søger at frem­stil­le krig­ser­klæ­rin­gen mod Vesten og NATO som et ”nød­ven­digt” for­svar for de ”moralsk over­leg­ne”, ortodokse/russiske værdier.

Vi i Guds­mo­ders Beskyt­tel­ses Menig­hed er orto­dok­se krist­ne i Dan­mark. Vi arbej­der på give den orto­dok­se, krist­ne tro plads i det dan­ske, kir­ke­li­ge land­skab; og vi tager afstand fra alle til­løb til kir­ke­lig impe­ri­a­lis­me, hvad enten den kom­mer fra Moskva eller fra Istanbul.

Vi tager lige­le­des afstand fra ethvert for­søg på at ret­fær­dig­gø­re åben­lys mili­tær aggres­sion og over­fald på nabo­lan­de med påstan­de om ”moralsk over­le­gen­hed” og med påberå­bel­se af, at man kæm­per en nød­ven­dig kamp for orto­dok­si­en og imod Vestens ”moral­ske forfald”.

Må vi være fri!