Den russiske præsident Putin erklærede i sin tale til nationen den 21. september 2022, at nu er Rusland i krig med Vesten og med NATO. En umisforståelig og klar krigserklæring.
Danmark ligger som bekendt i Skandinavien, altså i Vesten. Danmark er medlem af både EU og NATO. Vi danske er altså blandt dem, Rusland har erklæret krig. Vi må derfor være forberedte på det værste.
Vi beder til Gud, at Han vil bringe den russiske krigslyst til ende. På det mere jordnære plan stoler vi på den beskyttelse, vort medlemskab af NATO vil kunne yde, hvis og når vi kommer under angreb fra Rusland.
Egentlige, fysiske krigshandlinger har, indtil videre, alene fundet sted i form af Ruslands militære invasion og brutale overfald på nabolandet Ukraine. Invasionen indledtes i februar måned i år med udtrykkelig velsignelse og støtte fra patriark Kirill, lederen af Den Russiske Kirke, Moskvas Patriarkat. Overfaldet må følgelig også ses under en kirkelig vinkel. Det er vigtigt af flere grunde, ikke mindst denne:
Invasionen i Ukraine med ortodoks kirkelig opbakning risikerer desværre, sammen med præsident Putins seneste krigserklæring mod hele Vesten, at give anledning til alvorlige fejlslutninger angående Den Ortodokse Kirke som helhed blandt såkaldt ”almindelige” danskere og andre vesteuropæere. Til stor skade for Kirkens anseelse, både i Danmark og andre lande.
Jeg skriver derfor dette i min egenskab af præst og forstander for Gudsmoders Beskyttelses Menighed. Vi er en dansksproget, ortodoks menighed i Danmark. Jeg skriver det til opklaring og for at få lejlighed til at understrege:
Vi er fuldt og helt ortodokse kristne. Vi er fuldt og helt danske. Vi har ingen tilknytning til Rusland eller til Moskvas Patriarkat, hverken direkte eller indirekte; og vi ønsker heller ikke at få det.
Vi anerkender ikke Putins imperialistiske krav om folkelig, kirkelig og politisk kontrol med en ”russisk interessesfære”, bestående af tidligere sovjetrepublikker, fx Ukraine og Georgien, samt tidligere lydlande i Østeuropa, fx Polen og Tjekkiet.
Vi anerkender heller ikke den latterlige påstand, at Rusland skulle være ”moralsk overlegne” i forhold til Vestens ”dekadence”. Og vi anerkender ikke, at Vestens kulturelle mangfoldighed skulle true den ortodokst funderede russiske ”renhed”.
Vi er taknemmelige for de vigtige bidrag, mange russiske ortodokse kristne har ydet i Vesteuropa gennem mere end 100 år efter den kommunistiske magtovertagelse i Rusland i 1917 og op igennem den 20. århundrede, når det gælder (gen-)etableringen af det ortodokse, kristne liv i vore vestlige lande, blandt dem Danmark.
Samtidigt er det på sin plads at understrege, at hverken Rusland eller Moskvas Patriarkat på nogen måde har patent på ortodoks kristendom. De gentagne højstemte deklarationer, som lyder fra visse russiske, kirkelige miljøer, om ”det hellige Rusland” og fanfarerne om Moskva som ”Det tredje Rom” og dermed hele den ortodokse verdens moralske kompas udgør et helt igennem falsk billede; og det er komisk (eller snarere tragikomisk), når man fra russisk side søger at fremstille krigserklæringen mod Vesten og NATO som et ”nødvendigt” forsvar for de ”moralsk overlegne”, ortodokse/russiske værdier.
Vi i Gudsmoders Beskyttelses Menighed er ortodokse kristne i Danmark. Vi arbejder på give den ortodokse, kristne tro plads i det danske, kirkelige landskab; og vi tager afstand fra alle tilløb til kirkelig imperialisme, hvad enten den kommer fra Moskva eller fra Istanbul.
Vi tager ligeledes afstand fra ethvert forsøg på at retfærdiggøre åbenlys militær aggression og overfald på nabolande med påstande om ”moralsk overlegenhed” og med påberåbelse af, at man kæmper en nødvendig kamp for ortodoksien og imod Vestens ”moralske forfald”.
Må vi være fri!