Teksten herunder udgjorde prædiken ved Liturgien søndag den 30. oktober 2022. Ordene er foranlediget af den alvorlige situation, Europa befinder sig i med Ruslands invasion i Ukraine.
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn
Kære brødre og søstre i Kristus
Jeg beder jer: Tilgiv mig, at der for første gang nogensinde er politiske toner i min prædiken. Under normale omstændigheder skulle jeg have talt over Enkens søn fra Nain; men Europas alvorlige situation tvinger mig ad andre veje.
Elsk jeres fjender! – Det var et afgørende element i læsningen fra Lukas sidste søndag: Elsk jeres fjender! Jeg talte derfor for en uge siden om, hvor umuligt og dertil hvor rent ud sagt urimeligt det forekommer os: Hvorfor i alverden skulle vi elske vore fjender? Og hvordan i alverden skulle vi bære os ad med det, hvis vi virkelig gjorde forsøg på at elske dem, der hader os? Og som udpeger os som deres fjender? Hvordan?
Vi kan ikke stille os tilfreds med fromme, tomme floskler om, at vi bare elsker alle og enhver, fordi vi er kristne og lige meget hvad; for det ville være det samme som at sige, at vi egentlig talt er bedøvende ligeglade med ret og rimelighed, så længe vi bare kan hytte vores eget skind.
En ærlig og karsk tilgang, det er at gøre os fri af tomme kærligheds-floskler uden indhold! Og det er at undlade tomme talemåder om, at vi slet ikke har nogen fjender, uanset hvor meget nogen hader os. For det passer ikke. Der findes faktisk mennesker, der findes både politiske og religiøse ledere i denne verden, som klart og umisforståeligt peger på os som fjender. Og de sætter handling bag deres ord, nogle gange med militære angrebsaktioner, andre gange mere subtilt med nedrakning og beskyldninger om dekadence og moralsk forfald.
Det er en sørgelig virkelighed! Og så meget mere sørgelig, når disse angreb kommer fra vore trosfæller, altså fra ortodokse kristne! Som retfærdiggørelse af endnu en militær invasion i et naboland har den russiske præsident Putin i sine taler udstedt en krigserklæring mod hvad han kalder Vestens omstyrtelse af troen og af de traditionelle værdier. Og præsidenten bakkes op af den Ortodokse Kirke i Ruslands leder, patriark Kirill, som udtaler, at Rusland med den aktuelle krig i Ukraine er, som han udtrykker det, engageret i en kosmisk, åndelig kamp – nemlig kampen mod hvad den russiske patriark opfatter som Vestens dekadence.
Disse klare krigserklæringer fra præsident og patriark mod hele Vesten, de kan ikke undgå at gøre alvorlig skade på Den Ortodokse Kirkes anseelse, også her hos os i Danmark. – For rigtig mange danskere, som ikke er ortodokse, de har, naturligt nok, det billede, at Den Ortodokse Kirke , det må være noget med Rusland. Og når så patriark Kirill fører sig frem med sin nedgøring af Vesten, ja så peger det også på sådan nogle som os! Derfor er der grund til at sige klart og tydeligt fra!
Vi i Gudsmoders Beskyttelses Menighed, vi er nemlig også Vesten! Det er os, præsidenten kalder for omstyrtere af de traditionelle værdier; det er os, patriarken kalder dekadente. Det er os, som i patriark Kirills kosmiske, åndelige kamp er den indbildte fjende!
Derfor skal vi gøre det klart for Gud og hvermand: Vi er fuldt og helt ortodokse kristne. Vi er fuldt og helt danske.Vi er fuldt og helt Vesten. Vi er en del af den lokale kultur. Vi taler det lokale sprog. Vi har ingen kirkelig tilknytning til Rusland eller til Moskvas Patriarkat, hverken direkte eller indirekte; og vi ønsker heller ikke at få det!
Noget andet er, at vi er taknemmelige for de vigtige og helt afgørende bidrag, mange russiske, ortodokse kristne mennesker har ydet i Vesteuropa gennem mere end 100 år efter den kommunistiske magtovertagelse i Rusland i 1917 og op igennem den 20. Århundrede; taknemmelige, når det gælder (gen-) etableringen af det ortodokse, kristne liv i Vesten og dermed også i Danmark.
Samtidigt er det nødvendigt at understrege, at hverken Rusland eller Moskvas Patriarkat på nogen måde har eneret eller patent på ortodoks kristendom eller på at definere den ortodokse moral. De deklarationer, som med mellemrum lyder om det hellige Rusland og om Moskva som Det tredje Rom og hele den ortodokse verdens moralske kompas og leder, de udgør et selvtilstrækkeligt, misvisende og prætentiøst billede.
Vi i Gudsmoders Beskyttelses Menighed er ortodokse kristne her i landet, i Danmark. Vi arbejder på give den ortodokse, kristne tro plads i det danske, kirkelige landskab; og det gør vi parallelt med ortodokse kristne i andre lande i Europa og i Amerika. Vi er den lokale Kirke i hver vore lande; og vi tager afstand fra alle tilløb til kirkelig imperialisme, hvad enten imperialismen kommer fra Moskva eller fra Istanbul.
Må Kristus, vor sande Gud, Han som er opstanden fra de døde, må Han forbarme Sig over os og frelse os; for Han er god og elsker menneskene.
Ham være lov og pris til evig tid.
Amen.