Efter fader Pouls indlæg her på bloggen vil jeg gerne give et andet perspektiv på klimaproblematikken. Jeg er enig i, at der i dag er farlige tendenser til fx persondyrkelse af Gretha Thunberg og negativ social kontrol, men det ændrer ikke ved, at vi ikke mindst som kristne skal tage ødelæggelserne af det naturlige miljø meget alvorligt. Jeg vil ikke gå ind i det videnskabelige, men opfordre til at man sætter sig ind i det fx via videnskab.dk eller dmi.dk.
Gud har givet os ansvar for Hans skaberværk. Når Gud har givet os ansvar for Jorden, så er det ikke beskæftigelsesterapi, men fordi Han har givet os magt til både at forøge og forringe dens værdi. Sådan er det med enhver landbruger. Det er her og nu, at vi medskaber — eller ødelægger – livet omkring os. Og deri er der en dyb mening. Vi skal vokse i Gud, og genskabe den kærlighed Han har skabt os med. De handlinger, der ikke bidrager, er spildte og misbrug af Guds kærlighed til os.
Ansvaret betyder, at Gud ikke redder os, hvis det går galt. Gud lod jøderne og romerne henrette sig. Han lader os også ødelægge vores livsgrundlag, hvis det er det vi vil. Det er jo en mindre ting, end det første. Og hvis vi ødelægger det, kan vi ikke ligesom romerne sige, at vi ikke vidste bedre. Tværtimod står vi som jøderne, der vidste bedre, men ikke tog sig af det.
Vi skal ligesom fuglene med fryd tage til takke med det Gud har givet os, og ikke bekymre os for dagen i morgen. Men hvis vi ikke lever sådan, ja så har vi god grund til at bekymre os. Vores frådseri dømmer os på mange måder, fordi vi ikke har respekt for Guds gaver, men skader Hans skaberværk, og lader andre mennesker sulte, samtidig med at vi smider mad væk. I stedet for at fokusere på Gud, knokler vi manisk for at skrabe meget mere til os, end vi behøver. Og det er mere end noget andet det rusmiddel, der har fået mennesker til at glemme Gud, hvilket netop er Djævlens formål med det.
Økonomisk vækst har altid være forudsætningen for at imperier og kejsere kunne overleve. Masseproduktionen betyder, at man i nutiden ikke behøver erobre nye lande, men mekanismen er den samme. Klimaproblemet truer masseproduktionen og dermed verdens herskere, og de kæmper naturligvis imod. Det gør de ved at bagatellisere problemet, men også ved at splitte mennesker med løgne, ved at bilde os ind at vi kan løse problemet med nye produkter, og ved at skabe halve løsninger der holder os hen.
Et argument, der særligt påvirker kristne, er at vi ikke kan ændre noget Gud har skabt som fx klimaet. Derfor har kristne tidligere insisteret på, at Jorden var centrum for universet, og nægtet at biologien skulle have udviklet sig fra noget simpelt til noget komplekst. Men i dag ved vi, at biosfæren blot er et tyndt lag omkring Jorden, der igen er et lille fnug i solsystemet. Mellemøsten er et eksempel på, hvordan massiv skovfældning i oldtiden ændrede klimaet lokalt til skade for menneskene. Moderne eksempler er den udtørrede Aralsø og smoggen omkring megabyer.
Skal vi være bange? Ja, menneskeskabte katastrofer sker fra tid til anden, og foregår fx lige nu i Syrien, hvor de første kristne boede. I den nærmeste historiske tid har vi haft to verdenskrige, og siden den sidste har vi levet på randen af en tredje. Fra Bibelen kender vi mange andre eksempler på katastrofer, der skyldtes menneskers synd.
Skal vi gå i panik? Nej, vi skal bede og stå op imod forurening, overforbrug og mishandling af mennesker og dyr.