Katolsk vildledning

End­nu en gang har Kri­ste­ligt Dag­blad kol­por­te­ret urig­ti­ge oplys­nin­ger om Den Orto­dok­se Kir­ke, den­ne gang fra romersk-katolsk hold. Og end­nu en gang har Kri­ste­ligt Dag­blad næg­tet at brin­ge nød­ven­di­ge, orto­dok­se kor­rek­tio­ner til de fal­ske infor­ma­tio­ner. Sagen er som føl­ger:

I Kri­ste­ligt Dag­blad tors­dag den 13. sep­tem­ber cite­res Dan­marks katol­ske biskop, Czeslaw Kozon, for at ”det kan fore­kom­me, at katol­ske præ­ster får hen­ven­del­ser fra orto­dok­se krist­ne, der ger­ne vil vies, men ikke har mulig­hed for at fin­de en orto­doks præst til at fore­ta­ge viel­sen”.

På den bag­grund kon­klu­de­rer biskop Kozon i sit offi­ci­el­le hørings­svar til Kir­ke­mi­ni­ste­ri­et angå­en­de revi­sion af reg­ler­ne for til­de­ling af viel­ses­be­myn­di­gel­se: ”Der­for vil det være godt, om det ikke er totalt ude­luk­ket, at en katolsk præst fore­ta­ger viel­se af for eksem­pel orto­dok­se krist­ne”.

Biskop Kozons mildt sagt for­bav­sen­de udsagn kal­der på orto­dok­se kom­men­ta­rer. De kom­mer her:

For det før­ste: Orto­dok­se krist­ne kan ikke, i hvert fald ikke med deres biskops og præsts til­la­del­se, del­ta­ge i sakra­men­ter andre ste­der end i den orto­dok­se kir­ke. Det gæl­der såvel skrif­te­mål som mod­ta­gel­se af nad­ver og alt­så også ægte­vi­el­sens myste­rie.

For det andet: Orto­dok­se præ­ster kan ikke fore­ta­ge viel­ser for ikke-orto­dok­se; for viel­se er, lige­som de øvri­ge kir­kens myste­ri­er eller sakra­men­ter, ét ele­ment i en sam­let og sam­men­hæn­gen­de del­ta­gel­se i den orto­dok­se kir­kes liv. En viel­se er ikke blot et ”pri­vat” anlig­gen­de mel­lem par­ter­ne, det er også deres mod­ta­gel­se som ægte­folk i den loka­le menig­hed og kir­ke.

For det tred­je: Biskop Kozon anty­der med sit udsagn, at for­stå­el­sen af, hvad ægte­vi­el­sen over­ho­ve­det bety­der og inde­hol­der, skul­le være den sam­me i katolsk og orto­doks kir­ke; og at det der­for kan være ”ét fedt”, i hvil­ken af kir­ker­ne den fin­der sted. Men det er ikke sandt! Kort sagt er det sådan, at den katol­ske opfat­tel­se af ægte­ska­bet som en gen­si­dig ”kon­trakt”, hvor til­spør­gel­sen af par­ter­ne er viel­sens bæren­de ele­ment, at den er frem­med for den orto­dok­se kir­ke.

I den orto­dok­se kir­ke er vægt­nin­gen en anden. I den oprin­de­li­ge orto­dok­se ritu­al­bog fin­des der over­ho­ve­det ingen til­spør­gel­se! Det bety­der selv­føl­ge­lig ikke, at bru­de­par­rets gen­si­di­ge, fri­vil­li­ge ønske om at gif­te sig ikke er vig­tigt. Det er det selvsagt, men det er vig­tigt som for­ud­sæt­ning for viel­sen og ikke som sel­ve viel­sens ind­hold. Menin­gen med og ind­hol­det i det orto­dok­se kro­nings­ri­tu­al er, at bru­de­par­ret med det ind­lem­mes i og gøres til bil­le­de på det mysti­ske for­hold mel­lem Kristus og Kir­ken.

For det fjer­de: Der er i dag et betrag­te­ligt antal orto­dok­se præ­ster i Dan­mark. Jeg kan ikke vide, hvil­ke orto­dok­se det måt­te være, der har hen­vendt sig til biskop Kozon eller andre katol­ske præ­ster med anmod­ning om ægte­vi­el­se. Men det, man som præst i en hvil­ken som helst kir­ke bør gøre, hvis man skul­le få en sådan hen­ven­del­se, det er natur­lig­vis at hen­vi­se de pågæl­den­de til deres egen kir­ke. Med min­dre de da skul­le udtryk­ke ønske om at kon­ver­te­re; i så fald har man ”en ny situ­a­tion”.

Så vidt de orto­dok­se kom­men­ta­rer til biskop Kozons udsagn. — Og så er der ikke sagt ét ene­ste ord om det for­bav­sen­de for­hold, at stør­ste­delen af krist­ne menig­he­der og tros­sam­fund uden­for fol­kekir­ken er intenst opta­ge­de af at opnå til­la­del­se fra de seku­læ­re, bor­ger­li­ge myn­dig­he­der til at fore­ta­ge ægte­vi­el­ser, den såkald­te ”viel­ses­be­myn­di­gel­se”. Jag­ten på rets­gyl­dig­hed kan ska­be det ind­tryk, at civil­re­gi­stre­ring og jura er ægte­vi­el­sens egent­li­ge ind­hold, mens myste­ri­et for­to­ner sig i glem­se­lens tåger.

Det­te sid­ste var måske nok så vig­tigt for kir­ker­ne at over­ve­je, frem for hvil­ke præ­ster, der even­tu­elt skul­le kun­ne til­kæm­pe sig ”ret” til at fore­ta­ge viel­ser for tro­en­de fra andre kir­ker.